Spring til indhold
Inklu360 Digital selvstændighed Få et oplæg →
Forsiden  /  Om os

Digital deltagelse skal kunne læres

Inklu360 findes, fordi hjælpen til de borgere, der er koblet af det digitale Danmark, som regel bliver givet i små bidder — og fordi ingen har kunnet sige, om den virker.

Missionen

Et samlet forløb i stedet for hjælp i småbidder

Der findes steder, hvor man kan få hjælp med det, der driller lige nu. Men den samme borger kommer igen med det samme spørgsmål, fordi hjælpen aldrig bliver til noget, man kan bygge videre på selv. Inklu360 er forsøget på at give det som ét forløb — og på at gøre udbyttet op i tal bagefter.

01

Borgeren skal kunne selv. Vi overtager ikke telefonen og løser ikke opgaven for nogen. Det er langsommere på dagen og hurtigere resten af året.

02

Udbyttet skal kunne måles. Vi måler hvert hold før, efter og igen nogle uger senere, og lægger tallene frem — også når de viser noget andet, end vi håbede.

03

Vi lover ikke mere, end vi kan holde. Kurset er nyt og har ikke været afholdt før. Det siger vi højt, så I kan vurdere det selv.

Portræt af Morten Kadziola
Uddannelse
MSc Criminology (cand.scient.soc.), Malmö Universitet
Erfaring
Ansat i Vestre Fængsel 2024–2026
Bag Inklu360

Hvor det kommer fra

Jeg hedder Morten Kadziola og har stiftet Inklu360. Jeg er kriminolog og skrev speciale om digitale færdigheder som reintegrationsressource — et tværsnitsstudie blandt indsatte i Vestre Fængsel, hvor jeg selv var ansat i to år.

Studiet handlede om, hvad det betyder for vejen tilbage til et almindeligt liv, at man kan klare de digitale krav selv. Til formålet udviklede jeg et spørgeskema, der kunne måle digitale færdigheder — forløberen for det instrument, kurset bruger i dag.

Kurset kom bagefter. Det findes, fordi der ikke var noget samlet forløb at henvise folk til.